Jeg fik altid Wasa Frukost knækbrød med smør og min farmors jordbær/rabarber marmelade når jeg var på besøg hos min farmor og farfar, og det har været min favorit marmelade lige siden. Denne opskrift er min egen version og ikke helt som den jeg fik som barn, men den bringer i hvert fald minder frem :)
½-1 dl vand
600 gram frosne rabarber
400 gram frosne jordbær
1 vaniliestang
400 g sukker
2 tsk Melatin (konserveringsmiddel)
Bær og vand kommes i en gryde. Vaniliestangen flækkes og kornene skrabes ud, det hele tilsættes gryden.
Bringes i kog ved meget svag varme, og koger ca. 25 minutter under låg. Hvis der bruges friske bær er det ikke nødvendigt med vand. Jeg synes bare det er nemmere at undgå at de frosne bær brænder på, hvis der tilsættes vand.
Tilsæt sukkeret og kog videre ca. 15 minutter, her må temperaturen gerne være lidt højere. Marmeladen skal koges indtil rabarberne midster deres struktur og bliver til tråde.
Bland 2 tsk Melatin med 2 spsk sukker, og rør det ud i marmeladen, kog et par minutter.
Marmeladen hældes på Atamon skyllede glas, og lukkes med det samme.
Diverse husmor råd siger at der skal bruges 500g sukker til 1 kg frugt, men jeg synes nu 400 er alt rigeligt.
Opskriften er naturligvis også at finde på food4u.dk under “Jordbær/rabarber marmelade“, hvor der kan kommenteres og gives karakter :)