Stegte auberginer

En lynhurtig lille snack.
Stegte auberginer

Ingredienser
1 aubergine
Olivenolie til stegning
1 bæger creme fraiche
Hvidløg efter smag
Salt
Peber
Koriander
Citronsaft efter smag
Evt. friskhakket basilikum

Fremgangsmåde
Start med at røre creme fraichen med hvidløg, salt, peber, koriander, citronsaft og eventuelt krydderurter.

Stil herefter dressingen til side for at trække.

Skyl auberginen, og skær den i ca. 0,5 cm tykke skiver.

Varm en pande op, og steg aubergineskiverne på begge sider i olivenolien. Stykkerne vil først opsuge al olien, men når de er færdige vil olien komme ud igen.

Server de varme aubergineskiver med dressingen.

Opskriften findes naturligvis også på food4u.dk under “Stegte auberginer“.

Chilikødboller i tomat

Efter at have modtaget seks flasker mosede tomater fra Aarstiderne, fik jeg lyst til at prøve at lave nogle spicy kødboller i tomat. Inspirationen kom vidst nok fra en afsnit af Simpsons, hvor Fat Tonys søn laver forgiftede kødboller :)
Chilikødboller i tomat

ingredienser
400g magert oksekød (4-6%)
Salt
Peber
1½ spsk paprika
2 tsk tørret chili
Oliven olie
35g tomat puré (en halv af de små dåser)
En halv flaske mosede tomat (eller en dåse flåede tomater, most med en gaffel)

Fremgangsmåde
Kød, salt, peber, paprika, chili og tomat pure røres godt sammen.

Kødet formes til boller, på størrelse med en bordtennisbold.

Varm olien på en pande ved god varme, og steg kødbollerne. De skal have en god stege skorpe, hvorefter der skrues ned, og steger videre til de er gennemstegte.

Tilsæt de mosede tomater, og lad det blive gennemvarmt.

Server med godt brød, eller oven på pasta.

En hurtig lille ret, som hvis jeg selv skal sige det smager ganske godt.

Lammekølle med flødekartofler, tzatziki og tomatsalat

Lammekøllen

      1 Lammekølle (ca. 1½ kg)
      Havsalt og friskkværnet peber
      6-8 fed hvidløg
      Tørret rosmarin

Dup køllen tør med køkkenrulle, og stik 12-16 dybe huller med en kniv. I hvert hul stoppes et halvt fed hvidløg godt ned. Gnid salt, peber og rosmarin godt ind i kødet, og hæld et par gode sjatter olivenolie over.

Læg køllen i et ovnfast fad, med lidt vand i bunden, og giv den 20 min plus 13 min pr. ½ kg ved 250 grader. Lad den hvile et kvarter i stanniol før udskæring – det giver en ca. rosa steg.

Lammekølle
Tomatsalat

      5-7 tomater
      2 kugler mozzarella
      Olivenolie

Tomaterne og osten skives, og ligges lagvis i to dybe tallerkener og lidt olivenolie hældes over.

Derudover kan man drysse lidt basilikum – tørret eller friskhakket, ud over og evt. balsamisk olie osv.

tomater.jpg
Tzatziki

      3/4 agurk
      2-3 fed hvidløg
      2-3 spsk græsk yoghurt

Agurken rives på et rivejern, og så meget væske som muligt presses ud. Herefter presses hvidløget ned i, og det hele blandes med yoghurt. Lad den gerne trække et par timer.

tzatziki.jpg
De falske flødekartofler

      6 kartofler
      1 løg
      Mornay sauce

Normalt ville jeg lave flødekartofler med mælk, fløde og ost. Men da jeg bare skulle have nogle kartofler – kulhydrater – indenbords inden søndagens løbetur blev det denne udgave.

Kartofler og løg skæres i skiver, lægges i lag og mornay saucen hældes over. Kartoflerne fik en halv time ved 250 grader sammen med lammekøllen.

kartofler.jpg