Pizzasnegle

Efter min mening er den ultimative opskrift på pølsehorn denne fra food4u.dk, hvor hele forskellen ligger i dejen der indeholde både smør og cremefraiche. Sidst jeg lavede dem, prøvede jeg at lave pizzasnegle af noget i dejen, hvilket var lidt af en succes :)

Pizzasnegle

Til dejen bruges

50 g gær
1 dl vand
2 dl creme fraiche 18%
ca 425 g mel (ca 7 dl)
1 tsk groft salt
100 g smør eller margarine
1 æg

Til fyldet bruges

Parmaskinke (tre pakker á 60 gram)
Tørret basilikum
Tørret oregano
Tre kugler mozzarella
2 dl mosede tomater (ikke puré)

Gæren røres ud i vandet, hvorefter creme fraiche tilsættes. I en anden skål smuldres smørret i 400g mel.

Tilsæt gærvand, salt og æg til melet og ælt godt. Tilsæt mere mel til en passende konsistens.

Lad dejen hæve i en halv times tid.

Når dejen har hævet slås den ned og deles i tre stykker. Hvert stykke rulles ud til ca. 20 x 60 og fordel mosede tomater, skinke, ost og krydderier på dejen.

Fyldet

Rul den sammen på den lange led, skær enderne fra og del dejen i ca. 8 snegle. Hver snegl kommes i en papirsform hvorefter de efterhæver i 15-20 minutter. Bages ca. 15 minutter ved 225 grader.

Super til brunch, børnefødselsdag eller hvis man bare er lækkersulten. De er bedst de første par timer efter de er kommet ud af ovnen, så det er med at spise dem hurtigt ;)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>