Biskopper vil have yngre konfirmander
Berlingske.dk skriver i dag at landets biskopper vil have flyttet konfirmationen fra 7. klasse til 6. klasse. Grunden er ifølge artiklen at den nye skolestrukturer fjerner klasserne – og dermed konfirmanderne – fra landsbyskoler og landsogne.
Det lyder naturligvis meget fint med sådan et forslag, der vil sørge for at de kommende konfirmander kan "gå til præst" i nærheden af deres skole og deres lokalområde. Men er jeg den eneste der har en lille ide om at forslaget skyldes noget helt andet?
Kan det skyldes at de unge bliver tidligere og tidligere modne, og dermed rent faktisk ved hvad det at blive konfirmeret handler om, hvilket er negativt for antallet af "kunder i butikken"?
Hvorfor sættes konfirmations alderen ikke op til 15 år, da det jo er ved denne alder samfundet har bestemt, at vi som individer er gamle nok til at stå til ansvar for vores valg og konsekvenser heraf?
Indoktrinering fra 3. klasse
Senere i artiklen nævnes det at biskopperne i Ribe og Viborg, Elisabeth Dons Christensen og Karsten Nissen, på et bispemøde i sidste uge blev udpeget til at stå i spidsen for en arbejdsgruppe der skal undersøge emnet:
Arbejdsgruppen om konfirmation skal også komme med forslag til, hvordan den indledende konfirmationsforberedelse i 3.-4. klasse - også kaldet "minikonfirmander" - kan gøres obligatorisk, så hverken vrangvillige præster eller menighedsråd kan undlade at tilbyde det.
Endnu et tegn på at indoktrineringen skal startes så tidligt som muligt, for at opnå målet :)
Differentieret moms – en fordel for miljøet?
På Politiken.dk og dr.dk kan man læse at 93,6 procent af danskerne ifølge analysebureauet Wilke A/S mener, at det vil være en god idé at sænke momsen på sunde fødevarer.
Dette kunne sikkert få flere til at spise mere frugt, grønt og fisk. Men hvis man skulle gennemføre dette forslag, kunne man så ikke tage den lidt længere? Ville det ikke være rimeligt også at differentiere momsen udfra hvor varene kommer fra.
Eksempel: så længe der findes danske kartofler, er der kun nedsat moms på de danske kartofler!
Dette vil dels være godt for det hjemlige marked, men man ville også undgå at bidrage til unødvendig transport. Hvorfor køre nye kartofler ca. 2300 km fra Mallorca til Danmark, i stedet for at vente et par måneder og så få friske danske kartofler?
Det samme med tomater, hvorfor er der spanske og hollandske tomater året rundt i de danske butikker, når der dyrkes så mange herhjemme?
Det bliver dog nok svært at styre rent administrativt, og mon ikke EU også vil brokke sig lidt hvis vi ville udelukke udenlandske varer :)
Hvad blev der af åbne standarder?
Ifølge Politiken har Danmark i dag givet NATO midler til at starte og drive en online TV-kanal, natochannel.tv, prisen for dette er ca. 10 millioner kroner. Ifølge NATO’s generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, er formålet med kanalen at
vise for den brede offentlighed, »hvad vi gør og hvorfor« i Afghanistan, Kosova og andre brændpunkter, hvor alliancen har militære operationer.
Kanalens forbillede er den danske internet TV-kanal Forsvarskanalen, som drives af Forsvarets Mediecenter og viser nyheder om det danske forsvar.
I forbindelse med lanceringen udtaler Anders Fogh Rasmussen
Enhver seriøs organisation er nødt til at tage kommunikation meget alvorligt. Nu om dage er det internettet og YouTube, der er tidens løsen
Hvis det er så vigtigt at tage kommunikation "meget alvorligt", hvorfor bliver man så mødt af en tom skærm når man besøger natochannel.tv med en Firefox browser kørende i et Linux styresystem? Besøger man derimod Forsvarskanalen får man følgende besked
Du kan ikke se www.forsvarskanalen.dk, fordi du ikke har installeret Windows Media Player version 9 – 11 på din maskine.
Hvor seriøst tager man kommunikation, hvis kun nogen kan få lov til at se og høre hvad NATO har at sige?
Det er dog også bemærkelsesværdigt, at den danske stat nu har lavet to online TV-kanaler som ikke benytter sig af åbne standarder, eftersom et enstemmigt Folketing i 2006 vedtog B 103, som blandt andet siger
Regeringen bør sikre, at alle digitale informationer og data, som det offentlige udveksler med borgere, virksomheder og institutioner, findes i formater, der er baseret på åbne standarder.