Christoffer Kjølbæk I have a blog, therefore I am…

11Jul/090

Salat med andebryst, brombær, valnødder og danablue

Denne forret er opstået fordi and og brombær er rigtig godt sammen, det samme er and og nødder, og danablue er bare altid godt. Jeg lavede den som en forret da min bror og hans kæreste var på besøg, hvilket var lidt et hit. Den mætter dog rimelig godt, så man kan sagtens bruge den som en hovedret på en varm sommerdag med et godt brød og kold hvidvin til.

Salat med andebryst, brombær, valnødder og danablue

Ingredienser
1 berberi andebryst
En håndfuld friske brombær
En hånd valnødder
Fire store håndfulde spæde salatblade
Lidt danablue ost
Salt og peber

4 spsk olivenolie
1 spsk rødvinseddike
1 tsk sennep
Lidt citronsaft
Salt og peber

Fremgangsmåde
Andebrystet krydres godt med salt og peber, steges 8 minutter på skind siden, 12 minutter på den anden side og trækker 15 minutter i staniol.

Imens skyldes salaten, valnødderne knuses let, brombær skyldes og danabluen skøres i skiver på ½ x 1 x 1 cm.

Til dressingen røres olie, eddike og sennep sammen, hvorefter den smages til med citronsaft, salt og peber.

Salaten anrettes i en dyb tallerken. Andebrystet skæres i tynde skiver, og "gemmes" mellem salatbladene. Brombær, valnødder og danablue fordeles over salaten. Dressingen hældes over lige inden servering, da syren vil misfarve kødet.

Opskriften er naturligvis også at finde på food4u.dk under "Salat med andebryst, brombær, valnødder og danablue".

11Jul/090

Lagkagecreme

En god og hurtig opskrift på lagkagecreme, som "bygger" på en kogt kagecreme.

Lagkagecreme

½ liter sødmælk
1 vanille stang
1 spks maizena
4-5 æggeblommer (afhængigt af størrelse)
100 g sukker

2,5 dl fløde
Korn fra en vanille stang
2 spsk flormelis

Vanille stangen flækkes og kornene skrabes ud, blandes med mælken og varmes roligt op til kogepunktet. Husk at røre jævnligt.

Sukker, maizena og æggeblommer piskes grundigt sammen.

Under stadig piskning hældes den varme mælk langsom i æggemassen. Når det hele er blandet hældes det tilbage i gryden, og bringes til kogepunktet igen. Lad det småkoge til den ønskede konsistens, mens der piske hele tiden.

Hæld cremen i en bøtte og lad den køle af i køleskabet, hvor man gerne må røre i den et par gange.

Når cremen er kold piskes fløden med flormelis og vanille til en meget let flødeskum. Bland 1-2 spsk creme i, og pisk til den ønskede konsistens.

Opskriften findes naturligvis også på food4u.dk under "Lagkagecreme"

11Jul/090

Kogt kagecreme

En rigtig hurtig og nem opskrift på kogt kagecreme, der kan bruges til lidt af hvert. F.eks. ud over let kogt rabarber, friske hindbær, brombær, jordbær, til lagkagecreme osv. osv.

Kogt kagecreme

½ liter sødmælk
1 vanille stang
1 spks maizena
4-5 æggeblommer (afhængigt af størrelse)
100 g sukker

Vanille stangen flækkes og kornene skrabes ud, blandes med mælken og varmes roligt op til kogepunktet. Husk at røre jævnligt.

Sukker, maizena og æggeblommer piskes grundigt sammen.

Under stadig piskning hældes den varme mælk langsom i æggemassen. Når det hele er blandet hældes det tilbage i gryden, og bringes til kogepunktet igen. Lad det småkoge til den ønskede konsistens, mens der piske hele tiden.

Hæld cremen i en bøtte og lad den køle af i køleskabet, hvor man gerne må røre i den et par gange.

Opskriften findes naturligvis også på food4u.dk under "Kogt kagecreme".