Kammerjunker

Til sommer høre kærnemælkskoldskål og til kærnemælkskoldskål høre kammerjunker, hvilket naturligvis skal være hjemmelavet, eller hvad? Jeg tror sjældent jeg er blevet moppet så meget som efter jeg lavede mine egne kammerjunker, men come on, det er super simpelt, smager af meget mere og indeholder ingen ubehagelige tilsætningsstoffer!

Kammerjunker

Ingredienser
2½ dl mel
65 g margarine (eller smør)
½ tsk. bagepulver
1½ spiseskefuld sukker
½ tsk. revet citronskal
½ æg
¼dl mælk
1 tsk vanillesukker

Fremgangsmåde
Mel og bagepulver blandes.

Margarine smuldres i.

Sukker og citronskal tilsættes.

Mælk og æg røres i.

Dejen æltes blank med hånden.

Dejen rulles til en pølse, deles og trilles som kugler.

Sættes på en plade og bages straks ved 200° i 7 min.

Gennemskæres og tøres på pladen ved 150° i 20 min.

Opskriften findes naturligvis på food4u.dk under “Kammerjunker“, hvor du også finder opskrifter på kærnemælkskoldskål.

Kærnemælkskoldskål

Det er sommer, og så skal der kærnemælkskoldskål til. Men lad nu være med at købe færdig lavet!!! Det er noget af det simpleste at lave selv, og så bliver det helt uden ubehagelige E-numre og andet skidt.

Kærnemælkskoldskål

Ingredienser
2 øko æg
2 spiseskefuld økosukker
2 spiseskefuld økocitronsaft
6 dl økokærnemælk

Fremgangsmåde
Pisk æggene alene i to minutter.
Tilsæt sukker og pisk grundigt.
Tilsæt citronsaft.
Rør kærnemælken i.
Stil i køleskab en times tid.

Servér med hjemmelavede kammerjunker og evt. frisk frugt som jordbær, banan eller blåbær.

Opskriften finder du naturligvis også på food4u.dk under “Kærnemælkskoldskål“.

Chokoladefondant / fondant au chocolat

Chokoladefondant, eller fondant au chocolat, er en genial opfindelse, som jeg har kæmpet lidt med at få til at fungere. Det geniale ved chokoladefondant er den sprøde kage yderst, og det flydende indre. Dette er den første opskrift det er lykkedes med, og det er vel mest af alt en gennemsnitsopskrift af en masse andre opskrifter jeg har fundet.

Chokoladefondant

Ingredienser
150 gram sukker
150 gram chokolade
150 gram smør
125 gram mel
3 æg
4 æggeblommer

Fremgangsmåde
Chokolade og smør smeltes i en gryde eller i en skål over vandbad.

Imens piskes sukker, æggeblommer og de hele æg sammen til en luftigt masse. Si melet i sukker/æggeblandingen, og vend den godt ind i massen.

Når chokoladen og smørret er smeltet blandes et par spiseskefulde af æggemassen i, hvorefter chokolademassen blandes i resten af æggemassen, og blandes godt.

Massen hældes nu på fire forme, som er godt smurt, og stilles i køleskabet i mindst to timer.

Herefter bages de i 10-15 minutter ved 200 grader. Det kræver nok lige lidt øvelse for at finde den helt rigtige tid for en given ovn. Fondanterne skal bages lige netop så meget at de kan komme ud af formen uden at tage skade, men skal stadig være bløde – næsten flydende – inden i.

For at undgå fondanten sætter sig fast i formen, kan man af tre gange pensle dem med smeltet smør, og mellem hver gang sætte dem i køleskabet et par minutter. Smør dem en sidste gang, drys med kakao og tilbage i køleskabet 10 minutter.

Server gerne med god is og/eller frisk frugt.

Opskriften findes naturligvis også på food4u.dk under “Chokoladefondant“.