Høns har features mennesket kun kan drømme om!
Mennesket kan ikke genopbygge ødelagte sansehårene i ørene, og derfor bliver vi halvdøve og får dårlig balance med alderen (eller efter høj musik). Høns (og andre fugle) derimod kan genoprette disse sansehår, og bliver derfor ikke døve med alderen. Det er hvad forskere fra Washington University in St. Louis en gang i maj 2003 har fundet frem til.
Det må da være et bevis for at intelligent design ikke findes, hvorfor skulle han/hun/den/dem have skabt høns med flere features end os mennesker?
Det skal dog siges at der rent faktisk er en snært af "intelligent design" over høns, og jeg vil ikke afvise at der har været en usability ekspert ind over designet af vingerne :)
Ikke mere diskussion om religion
Politiken skriver til aften, at FN's særlige organ for menneskerettigheder, Human Rights Council, har vedtaget en resolution der siger, at religioner bør beskyttes mod kritik.
Det er efter min mening helt hen i vejret. Hvorfor skal det ikke være muligt at kritisere grupper af mennesker, der har en livsanskuelse og en logik, man har svært ved at forholde sig til? Det er jo ikke unormalt, at stærkt religiøse skal prædke moral overfor os vantro, og fortælle os hvor forfærdelig syndigt et liv det er vi lever - men det er jo så åbenbart fair, da man ikke tilhører en religion når man ikke tror på noget...
Som den canadiske diplomat Terry Cormier siger »Det er enkeltindivider, der har rettigheder, og ikke religioner«
Unge mister troen, når de går til præst
Berlingske, JP med flere citere idag en artikel i Kristeligt Dagblad, om at unge mister troen, når de går til præst.
Pernille Vigsø Bakke, kirkeordfører for SF siger:
Konfirmationen bør skubbes til 8.-9. klassetrin, hvor de unge bedre kan reflektere over store livstemaer som liv og død. I samme ombæring bør man også overveje at efteruddanne præsterne til en mere nutidig konfirmationsundervisning, siger hun.
Det kan jeg kun være enig i, som jeg også har skrevet på Berlingske.dk og her på bloggen. Men jeg tvivler på at det er hvad præsterne ønsker, idet det jo sikkert vil give færre kunde i butikken.
Derudover synes jeg stadig at konfirmationsundervisning skal ud af folkeskolen, og så må dem der har lyst, selv finde ud af hvornår de vil klare undervisningen.