Flyttedag for food4u.dk
Så fik jeg langt om længe flyttet food4u.dk til den nye server hos pil.dk, noget der har stået højt på todo-listen længe :)
Udover, at siden nu kører en lille smule hurtigere, så har jeg også fået meget bedre kontrol over det hele. Således har jeg nu shell-adgang til serveren, hvilket gør, at næste version af food4u.dk kan laves let og elegant.
Den næste version, har dels været undervejs længe, og kommer pga. specialet også til at vente lidt endnu, men det bliver en klar forbedring...
I øvrigt mange tak til folkene hos pil.dk for en super service, lige fra tidlig morgen til sen aften!
Syltede rødbeder
Jeg har meget svært ved at spise rå eller let tilberedte rødbeder, da jeg synes de mest af alt smager af jern. Derfor var det frem med eddiken da vi fik en pose fra aarstiderne. Opskriften på mine første syltede rødbeder er her, og jeg er selv ganske godt tilfreds, specielt fordi de ikke er blevet særligt søde :)
Ingredienser:
600g rødbeder
Lage:
650ml eddike
250g sukker
1 spsk atamon
4-6 laurbærblade
6-8 peberkorn
6-8 nelliker
Fremgangsmåde:
Rens rødbederne, og kog dem i vand i ca. en time.
Pil rødbederne, og skær dem i passende skiver.
Bland og kog lagen til sukkeret er opløst.
Kog de skiveskårne rødbeder i 5 minutter i lagen.
Kom rødbeder og lage på atamonskyldede glas, og luk dem.
Opskriften på mine syltede rødbeder kan naturligvis også findes på food4u.dk :)
Nye billeder på food4u.dk
Så fik jeg endelig tid til at lægge lidt nye billeder på food4u.dk:
