Kammerjunker

Det er sommer, og til tider sol, hvilket betyder koldskål og kammerjunker. Koldskålen laver man naturligvis selv, og hvorfor ikke også lave kammerjunker selv. Det er nemt, hurtigt og så vil jeg påstår at de smager bedre en Karen Volfs :)

Kammerjunker

Du skal bruge

200 gram mel (måske lidt ekstra)
1 tsk bagepulver
Korn fra én vanilliestang
120g smør
Revet citronskal, ½-1 citron
60 gram rørsukker
Et æg
½dl mælk

Mel og bagepulver blandes og sigtes i en skål. Smøret skæres i små stykker og smuldres i dejen.

Vaniljen blandes i sukkeret, der sammen med citronskal tilsættes dejen. Mælk og æg æltes ind i dejen, uden at ælte den alt for meget.

Dejen rulles til en pølse, deles og trilles til små boller/kugler. Boller sættes på en plade og bages straks ved 200° i 7 min. Herefter skæres de over og tørres på pladen ved 150° i 20-30 min.

Kammerjunkerne kan gemmes i et tætsluttende glas i relativt lang tid, så man kan sagtens lave en stor portion.

For lige at vende tilbage til Karen Volf, så er der faktisk en meget god side om koldskål på Bisca, http://www.bisca.dk/Default.aspx?ID=637

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>