Brunch @ BioM
Lørdag den 26. september havde jeg inviteret Trine til brunch på BioM. Hvad jeg ikke havde fortalt hende var, at fire af vores rigtig gode venner også var inviteret, så der var lagt op til en hyggelig formiddag.
Vi bestilte en brunch-tallerken hver, samt juice, kaffe og the – alt sammen økologisk, idet BioM er ”Statskontrolleret økologisk”. Brunch-tallerkene bestod af yoghurt fra Knuthenlund med frugtkompot og mysli, polenta med skinke, laksemousse, tomatbruschetta, pocheret æg med hollandaise på bund af spinat, ost fra Kultorvet, chokoladebrownie, to slags marmelade (den ene af mælkeskum) med dertilhørende hjemmebagt hvede- og rugbrød.
Målet helliger midlet – åbenbart
Ifølge Berlingske har miljøaktivister stoppet deres demo på Amager, og selvom de ikke fik lukket værket, mener de at det var en succes.
- Selvfølgelig var der konfrontationer, og politiet var hårde, men det her handler ikke om politiet. Det handler om at få budskabet frem, siger Tannie Nyboe.
Ok, og budskabet er, at I er en flok tåber der ikke kender til demokrati, men mener at I må gøre hvad I vil, fordi målet helliger midlet. Men hvis en betjent kommer til at skubbe jer omkuld, så er det politivold, og så skal sagen direkte til Strasbourg?
- Nu må politikerne vågne op, når 1200 mennesker går på gaden for at markere, at vi skal tage klimaudfordringerne seriøst, siger Tannie Nyboe.
Lidt over 0.02% af befolkningen har været på gaden, så kan du da være sikker på at hele Christiansborg mødes ekstraordinært i morgen!!!
Jeg har intet imod at man prøver at gøre noget for miljøet, men lav nu for h..... noget konstruktivt, i stedet for at spilde politiets og samfundets ressourcer!
Hindbærflødeboller
Så fik jeg endelig lavet hindbærflødeboller, lidt besværligt, men det hele værd :)
Ingredienser:
Hindbærskum:
3 dl hindbær
3 dl vand
½ vanillestangen
300 gram sukker
3 bæger pasteuriserede æggehvider (150g)
Bunde:
100 gram smør
3 dl mel
3/4 dl sukker
Overtræk:
200g mørk chokolade
Fremgangsmåde:
Mel og smør smuldres sammen, hvorefter sukkeret tilsættes og æltes sammen. Dejen rulles ud, stikkes ud med udstikkerring eller et glas, og bages ved 200 grader i 10 minutter.
Hindbær, vand og vanillestangen koges i 10 minutter, hvorefter saften sies og koges ned til ca. 1 dl.
Når hindbærsaften er reduceret til 1 dl tilsættes 300 gram sukker, som derefter koges ind. Det skal koges ca. 3 minutter indtil alt sukkeret er opløst, og det begynder at tykne. Det skal koges til lige inden det begynder at brune.
Æggehviderne piskes stive. Under fortsat piskning hældes hindbærsiruppen langsomt i æggehviderne, og der pisken i 15 minutter. Efter et par minutter begynder skummen at blive stiv, men fortsæt med at pise, for at opnå det bedste resultat.
Skummen kommes på en sprøjtepose og sprøjtes på bundene. Flødebollerne bages ved 180 grader i 5 minutter.
Når de er kølet helt ned smeltes chokoladen, som flødebollerne derefter pensles med.
