Mayofetish…

Efter at have set alle afsnit af Spise med Price lidt for mange gange, fik jeg lyst til at lave mayonnaise som de laver i afsnit 7.

Den første portion blev med karry, hvilket passede perfekt til en gang kartoffelbåde, mens den anden var med fint hakket forårsløg, der blev spist som en kold sovs til en hakkedreng.

Både karrymayonnaise og mayonnaisen med forårsløg blev lavet med følgende opskrift:

Ingredienser
2 pasteuriserede æggeblommer (1 bæger)
Vindruekerne- eller solsikkeolie
Salt
Peber
1 tsk sennep
1 tsk hvidvinseddike
Karry eller to meget finthakkede foråsløg afhængigt af varianten.

Fremgangsmåde
Bland æggeblommerne med sennep, hvidvinseddike, et godt nip salt og peber i en lille skål.

Rør det godt sammen med et piskeris, og tilsæt ÉN dråbe olie!

Pisk nu denne dråbe helt ind i ægget, og tilsæt en mere. Fortsæt på denne måde, dråbe for dråbe. Efter 6-8 dråber kan du tilsætte mere olie, uden at være bange for det skiller.

Fortsæt med at tilsætte olie til den ønskede konsistens er nået, hvorefter karry eller de finthakkede forårsløg tilsættes.

Resultat blev virkelig godt, og så således ud
Mayonnaise med forårsløg

Karrymyonnaise

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>