Unge mister troen, når de går til præst
Berlingske, JP med flere citere idag en artikel i Kristeligt Dagblad, om at unge mister troen, når de går til præst.
Pernille Vigsø Bakke, kirkeordfører for SF siger:
Konfirmationen bør skubbes til 8.-9. klassetrin, hvor de unge bedre kan reflektere over store livstemaer som liv og død. I samme ombæring bør man også overveje at efteruddanne præsterne til en mere nutidig konfirmationsundervisning, siger hun.
Det kan jeg kun være enig i, som jeg også har skrevet på Berlingske.dk og her på bloggen. Men jeg tvivler på at det er hvad præsterne ønsker, idet det jo sikkert vil give færre kunde i butikken.
Derudover synes jeg stadig at konfirmationsundervisning skal ud af folkeskolen, og så må dem der har lyst, selv finde ud af hvornår de vil klare undervisningen.
