Flyttedag for food4u.dk
Så fik jeg langt om længe flyttet food4u.dk til den nye server hos pil.dk, noget der har stået højt på todo-listen længe :)
Udover, at siden nu kører en lille smule hurtigere, så har jeg også fået meget bedre kontrol over det hele. Således har jeg nu shell-adgang til serveren, hvilket gør, at næste version af food4u.dk kan laves let og elegant.
Den næste version, har dels været undervejs længe, og kommer pga. specialet også til at vente lidt endnu, men det bliver en klar forbedring...
I øvrigt mange tak til folkene hos pil.dk for en super service, lige fra tidlig morgen til sen aften!
DSS: Anders Breinholt glemte Storms fødselsdag
Hent De Sorte Spejders podcast fra 17. april 2005, http://podcast.dr.dk/p3/dss/2008/classic/DSS_170405.mp3, og hop til ca. 9:30.
Her fortæller Anders Lund Madsen en lille historie om hans søn Storm, og om hvordan hans aller bedste ven Anders Breinholt glemte hans fødselsdag.
Synd for Storm, men en rigtig god fortælling :)
Hvorfor videresender man kædemails?
Det hænder, at der dumper mails ind i indbakken med emner som "Facebook er overbefolket" og "Til sommer vil msn koste penge". Beskederne kommer typisk fra nogen man kender, og modtagerfeltet indeholder hele afsenderens adressekartotek.
Der er mange ting i denne verden jeg ikke forstår, men hvorfor folk videresender disse beskeder overgår dog det meste.
Lad os tage Facebook som eksempel. Som standard modtager man en mail fra Facebook, stort set lige meget hvad der sker på ens profil - ergo har Facebook rig mulighed for at kontakte dig. Hvordan kan man så tro på, at de skulle vælge at sende så vigtig en besked ud som et kædebrev, på folks Wall eller via private beskeder?
Dernæst vil Facebook da aldrig klage over at have for mange brugere. Hvad skulle formålet være? Det svarer til, at man er i Brugsen, og bliver smidt ud fordi bestyreren synes der er for mange kunder!
Kom nu ind i kampen!
